De der dilemmaer

Ind imellem udsættes man jo for at skulle tage nogle ret harmløse valg – eller det tror man i hvert fald.

Jeg tog en rask beslutning i dag om at få Vigga influenza-vaccineret – også på trods af at hun havde feber i går.

Viggas almene tilstand ændres på daglig basis, og de gange jeg har haft bestilt tid til en vaccination, har jeg måtte aflyse pga. feber. Så lige i dag, lige kl. 12.30 var hun feberfri og veltilpas. Og så slog jeg til.

Og det er vilkårene, og jeg tog komplet ansvaret for at hun måske ikke var 110 på toppen (hun er nok 10 % mere stille end hun plejer og så hoster og sprutter hun som vanligt), men det er nærmest umuligt at få hende vaccineret, vi er bagud, og jeg tror på at den vil gøre hende noget godt.

Harmløsheden når i hvert fald nye højder, når man har med Vigga at gøre. Var det de to store ville jeg aldrig have fået dem vaccineret, hvis ikke de havde været på toppen i mindst 2 dage. Man bliver klogere og måske lidt modigere. Ikke at det skal være på bekostning af barnet for pokker da, men de her beslutninger må ind i mellem træffes ret hurtigt, og så må man krydse fingre.

Vigga var hjemme i går med feber. Hun var slap og mat, og det var aflastningsdøgn, og når hun er i aflastning har vi ikke bevilget nattevagt – det giver sig selv. Vi var virkelig i tvivl. Hvad skulle vi gøre?

Lars og jeg aftalte at se dagen an – fik hun det mere tåleligt, ville vi holde fast i aflastningen. For de tager også børn ind der er syge.  Allermest havde jeg lyst til at beholde Vigga hjemme, og det er de her dilemmaer jeg synes er værst, og jeg bruger uanede mængder af krudt på at parlamentere mig selv, frem og tilbage. Hvad er mest rigtigt at gøre?  Vi skulle jo nok klare natten sammen Lars og jeg – og den aftale vi havde med min søster om pizza-restaurant kunne udsættes. Men vi skal hele tiden stille os selv det spørgsmål. Hvorfor er det nu lige Vigga skal i aflastning, og det er svært. Og hårdt. Nødvendigt.

Det var heldigvis gået godt i aflastning og Vigga havde sovet hele natten modsat hvad hun har gjort de sidste nætter herhjemme. Så nu krydser jeg fingre for at hun ikke bliver alt for ramt af vaccinen.

Nu hygges der på legetæppet med Gurli Gris og lidt sondemad.

På lørdag har jeg arrangeret en badetur for Vigga og jeg. Første gang. En sød pige, jeg har mødt til svømning har tilbudt at hjælpe til, så vi kan bruge varmtvandsbassinet for os selv. Det er jeg virkelig spændt på.

Den der december-blues har ikke rigtigt fanget mig endnu… Vil så gerne, men jeg er bare ikke rigtigt i stemning. Har nok ikke helt ro i kroppen til at give mig hen. Der sker mange ting, hele tiden, og jeg skal konstant forholde mig til enten tabt arbejdsfortjeneste, bestilling af remedier til Viggas sonde, trække medicin op, forholde mig til opgaver til nattevagterne osv. Jeg er nok en anelse træt.

Så jeg overvejer lidt om vi skal få pigerne passet lørdag over middag, så Lars og jeg kan få fikset de sidste julegaver. Vigga har hjælper på fra 14-20, så det giver os lidt frirum.. Nu ser vi. Men jeg ville da allerhelst at jeg agerede power-mommy der slentrede rundt i juleforklæde i et granduftende hjem. En power-mommy der lige havde fikset em pebernødder-dej, der stod klar på bordet med glade unger dansende omkring mig. Yep – perfekte illusioner har jeg nok af..

Skriv et svar